Stop motion film: Mit Værste Mareridt.
I starten af 1.semester påbegyndte vi vores første projekt, hvor vi skulle lave en stop-motion film. Det foregik således, at alle havde skrevet forskellige ord ned indenfor kategorierne ”ting vi elsker” & ”ting vi hader.” Hver gruppe trak derefter en seddel indenfor, hver af kategorierne og dertil skulle vi lave en stopmotion film. I vores gruppe havde vi ”elsker at sove, hader tysk.” Disse emner skulle så inkorporeres i vores film, samtidig med det skulle give mening for seeren, hvilke emner vi havde fået. Vi valgte derfor at tydeliggøre det i starten af vores stop-motion film.
Proces: Storyboard, ideer & produktion.

Min gruppe udarbejdede en masse ideer til, hvordan vores stopmotion film kunne give en sammenhængende mening, sådan at de to udsagn, ikke blev forvirrende for seeren. Dertil fik vi ideen omkring en person, som fik et mareridt om ikke at kunne svare på et spørgsmål i en tysktime.
Vi udarbejdede et storyboard sådan at vi kunne få et præcist indblik i, hvordan alle scenerne skulle foregå. Dette hjalp os rigtig meget til også at skabe et overblik over, hvilke rekvisitter og personer, som skulle være med i hvert enkelt scene.

Ingen af os havde en tripod, som vi kunne tilgå så derfor blev vores setup alternativt bestående af et viskelæder, og noget modellervoks, som telefonen kunne sidde fast på. Vi producerede hele projektet i appen Stop Motion Studio, som hjalp os med at filme hver scene bid for bid, sådan at det tilsidst ville blive sat sammen til en Stop Motion film.
Vores hovedperson var en bjørn, som var en ret lille figur at arbejde med så derfor blev det svært, og få karakteren helt ind i billedet i forhold til de andre figurere. Vores tysklærer-karakter skabte vi med modellervoks, og et lego hovede med djævlehorn, fordi vi alle sammen godt kunne relatere til at tyskfaget ikke var vores yndlingsfag i folkeskolen. Det var interessant at arbejde med forskellige karakterer på denne måde, og repræsenterer dem sådan at det også gav mening i forhold til vores historie.
Jeg har aldrig arbejdet med stopmotion film før, så dette projekt gav mig rigtig meget ny viden omkring en anden slags “filmteknologi”, som jeg fremadrettet kunne bruge til fremtidige kreative projekter. Stopmotion film konceptet fascinerede mig meget, da det er en måde at skabe film på via billeder, som i sidste ende kan skabe et unikt resultat.
Resultatet – Mit Værste Mareridt Stopmotion Film.
Bag om processen
Vi startede med at brainstorm ideer til storyline, og hvilke elementer der kunne være med til at vise, de kategorier vi havde fået. Derefter lavede vi et storyboard til, hver scene/sekvens, som skulle være en del af vores stopmotion film. Vi tegnede hver scene på vores storyboard, og efter dette fandt vi rekvisitter, figurerer, og andet kreativt, som kunne være med til at skabe historien til vores ide. I dette projekt fik vi arbejdet med frames, visuelle effekter og filmsprog. Jeg fik en god forståelse af, hvordan man arbejder med de forskellige elementer i stopmotion og video, som jeg ikke havde prøvet før.
Refleksioner om projektet
Det sværeste i processen var at få formuleret vores princip til video. Seeren skulle kunne genkende, hvilke(t) temaer vi havde arbejdet med. Jeg har aldrig arbejdet med stop-motion før, så det var en meget interessant læring. Vi tilegnede os viden via sparring med hinanden, og allerede udgivet stop-motion film.
Projektet var stor set fri leg, hvor vi havde frie tøjler til at finde frem til resultatet. Vi havde også en individuel konkurrence om, hvem der havde klaret sig bedst i forskellige kategorier, som vi selv havde lavet. Vores gruppe endte med at vinde kategorien “most creative” og det var vi rigtig glade for. Alt i alt fik jeg en masse læring ud af projektet, og resultatet var i sidste ende tilfredsstillende. Vi fik god læring i forskellige kameravinkler og filmproduktion. Det var en spændende og alternativ måde at arbejde med film på.